Overfald i kvarteret

2015-01-29 21:47

Kære alle,

Et ægtepar her fra vejen har været ude for en meget ubehagelig oplevelse d. 26.01.15 ved 19-tiden.

De kommer gående på Kirke-/Skolestien (manden lidt foran hustruen).  Ud for trappen op til skolen bliver hustruen overfaldet af en maskeret mand, der vælter hende om på jorden og løber med hendes taske. Heldigvis ingen personskade.

Overfaldet er selvfølgelig meldt det til politiet.

I bestyrelsen har vi diskuteret, om det var rigtigt eller forkert at oplyse om overfaldet, da det kan gøre en del folk på vejen bange for at færdes ude efter mørkets frembrud; alternativt - hvis der ikke meldes noget ud - fratager vi folk muligheden for at kunne vælge selv, hvordan de ville agere, samtidig med at vi fratager de "stærke" iblandt os muligheden for at være mere agtpågivende og lægge mærke til, hvad der sker, når vi færdes ude om aftenen.

Med alle beboernes kendskab til overfaldet kunne det måske vise sig, at der er andre, som har været ude for noget lignende, men hvor det bare ikke endte så galt. Supplerende viden kunne komme frem, som kunne hjælpe politiet og andre til at få et klarere billede af problemets omfang.

Så bestyrelsens konklusion er blevet, at foreningens medlemmer bør informeres, ligesom vi også informerer om indbrud vel vidende, at nogle vil blive mere bekymrede for indbrud ved at høre om, at nogen på vejen har været udsat for det.

Tilbage